fr fr fr en us es es pt br de de Asia Asia EU EU






Tornadoer Energi

Tornadoer kan v?re n?glen til billig vindenergi
T?mmede tornadoer som energikilde

Canadisk ingeni?r vil lave elektricitet ved hj?lp af kunstigt fremstillede hvirvelvinde
Af Jan Steffensen, fredag 01. sep 2006 kl. 04:50
http://ing.dk/artikel/72909-taemmede-tornadoer--som-energikilde

Tornadoer koster hvert ?r mange menneskeliv og for?rsager store materielle ?del?ggelser, n?r hvirvelvindene fejer hen over landjorden. Kan man t?mme tornadoerne og transformere deres enorme m?ngder af energi til nyttig elektricitet vil man have en ny vedvarende kilde til energi p? linje med vindkraft og solenergi.

Svaret p? billig vindenergi bl?ser i vinden fra en tornado p? 200 meter i diameter. Det mener en pensioneret ingeni?r fra Canada, der vil bringe energi til 200.000 hjem.
Af Majbrit Olsen, l?rdag 28. jul 2007 kl. 09:00
http://ing.dk/artikel/80111-tornadoer-kan-vaere-noeglen-til-billig-vindenergi
Overskudsvarme fra kraftv?rker f?r sat gang i maskinen, der genererer en tornado p? op til 200 meter i diameter. (Illustration: Louis Michaud)
Overskudsvarme fra kraftv?rker f?r sat gang i maskinen, der genererer en tornado p? op til 200 meter i diameter. (Illustration: Louis Michaud)

For den canadiske ingeni?r og opfinder Louis Michaud er t?mning af tornadoer mere end en dr?m. Han har konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig g?re.

Louis Michaud arbejder for et stort olieselskab og har sidel?bende med sit arbejde drevet meteorologisk forskning for at studere den indre dynamik i naturens tornadoer. Han har publiceret sine resultater i flere anerkendte tidsskrifter. For 30 ?r siden fik han ideen til et anl?g, som skulle best? af en stor cylinder, hvori en mindre menneskeskabt lufthvirvel, som var under fuld kontrol, skulle omdanne det mekaniske arbejde fra hvirvelen til elektricitet.

Anl?gget kalder han en Atmospheric Vortex Engine, og sidste sommer udf?rte han sine f?rste indledende fors?g i en prototype af anl?gget i Utahs ?rken, USA. Flere store internationale medier fik nys om fors?gene efter bl.a. en artikel i The Economist, og n?sten som en hvirvelvind spredtes Michauds id? sig ud til de fleste kroge af verden.
Velafpr?vet termisk princip
Tornadoanl?gget er besl?gtet med de s?kaldte solskorstene.

En solskorsten best?r af et h?jt, bredt skorstensr?r, som ved sin fod st?r i ?ben forbindelse til nogle meget store drivhusanl?g. Inde i drivhusene bliver luften varmet op og udvidet af solen og vil derfor skabe et sug i skorstenen. Jo h?jere skorstenen er, desto st?rre vil suget v?re. Ved at anbringe vinddrevne turbiner ved skorstenens fod kan man udnytte suget til at skabe elektricitet.

I 1980'erne stod der en velfungerende solskorsten i Spanien, og i Australien har firmaet EnviroMission fremskredne planer om at bygge en 1.000 meter h?j solskorsten i New South Wales.

If?lge Michaud udnytter hans tornadoanl?g de samme termiske principper som i solskorstenene. Tornadoanl?gget bruger bare ikke drivhuse til at skabe suget, der skal drive vindturbinerne, men derimod en menneskeskabt hvirvelvind, som kan str?kke sig fra det ?bne anl?g p? jorden, som den er skabt i, og op til atmosf?rens tropopause i 12-18 km h?jde. Michaud forestiller sig - og mener at det er teoretisk muligt - at en mindre tornado, som skabes inden i en 100 meter h?j ?ben cylinder med en diameter p? 200 meter, vil kunne generere 50-500 MW elektrisk energi.

Igangs?tningen af lufthvirvelen skal ske ved hj?lp af en cirkul?r varmekilde ved cylinderens bund, som f.eks. kan komme fra afbr?nding af fossilt br?ndsel eller tilf?rsel af varm vanddamp. N?r f?rst luften er g?et i gang med at snurre, skulle den, if?lge Michaud, kunne holde sig i gang af sig selv, idet den f?der sig selv med energi, n?r varm fugtig luft stiger til vejrs og frigiver sin energi ved kondensation h?jere oppe i k?ligere luft.

Det er den samme mekanisme, der giver br?ndstof til tropiske orkaner, n?r de ude over varmt havvand suger varm fugtig luft op, som kondenserer til regndr?ber h?jere oppe, og som bevirker et endnu st?rre sug nede ved havoverfladen.

Tornadoen i anl?gget vil, if?lge Michaud, kunne kontrolleres ved at tilf?re varme til hvirvelen i passende m?ngder fra kanaler op langs den h?je cylinders v?g. Af den grund mener Michaud, at anl?gget bedst vil egne sig i tropiske lande ved havet, hvor man relativt nemt kan tilf?re varmt havvand til cylinderens v?g. Men p? k?ligere breddegrader skulle det ogs? v?re muligt, nemlig i forbindelse med varmekraftv?rker, som er baserede p? enten kul, naturgas eller atomkraft.

Overskudsvarmen fra kraftv?rkerne skulle kunne bruges til at kontrollere lufthvirvelen og vil, if?lge Michaud, kunne ?ge v?rkernes energiudnyttelse med 30 pct.



________________________


Forestil dig, at du er nabo til en 200 meter bred og flere kilometer h?j tornado. Det kan blive virkelighed, hvis den 66-?rige pensionerede ingeni?r Louis Michaud opfindelse bliver opf?rt i fuld st?rrelse.

Louis Michaud mener nemlig, at det er muligt at producere elektricitet ved at kontrollere en hvirvelvind, skriver The Toronto Star.

Louis Michaud forestiller sig, at en hvirvelvind p? 200 meter i diameter vil kunne producere 200 megawatt, hvilket svarer til forbruget af elektricitet i 200.000 hjem. Han har allerede taget patent p? sin opfindelse i USA og Canada, og har opstartet virksomheden AVEtech Energy Corp for at g?re ideen til virkelighed.

Overskudsvarme s?tter gang i hvirvelvind
Ideen bag hans opfindelse er, at den overskudsvarme, der produceres af kraftv?rker, skal transporteres via vandr?r til den s?kaldte hvirvelvindsmotor, som Louis Michaud har opfundet. Her bliver varmen fra vandet overf?rt til luften, der bliver skubbet over de varme r?r af vifter. Luften forts?tter gennem 10 vinklede kanaler, som for?rsager, at luften cirkulerer.



Den varme luft begynder at stige til vejrs i cirklende bev?gelser, der samler energi jo h?jere op den kommer og som til sidst skaber en hvirvelvind. Hvirvelvindes fremdrift bevirker at endnu mere luft bliver suget ind gennem k?lekanalerne, og de kanaler, der tidligere skubbede luften ind, fungerer nu som turbiner, der genererer elektricitet. S? l?nge der er varme vil hvirvelvinden forts?tte.

Pris: 325 millioner kroner
If?lge Louis Michaud vil det koste cirka 325 millioner kroner at bygge v?rket til hans hvirvelvindsmotor. Men cirka 110 millioner kroner vil blive modregnet det bel?b, fordi det ikke er n?dvendigt at bygge et k?let?rn.

Rick Whittaker, der er vice-pr?sident for investeringer hos Sustainable Development Technology Canada, tror, at projektet har en god chance for at blive til noget.

?De bryder ikke fysikkens love. Det er ikke et sp?rgsm?l om hvorvidt denne m?rkelige id? vil fungere eller ej. Det er et sp?rgsm?l om, hvor meget mere ?konomisk rentabel den er i forhold til alternativerne,? siger han til The Toronto Star.

Skeptikere frygter at hvirvelvinden g?r amok
Selvom flere forskere og virksomheder mener, at projektet er muligt at f?re ud i livet, s? er der ogs? en del skepsis omkring muligheden for at styre en s? massiv kraft.

?Konceptet er solidt, og jeg ser ingen grund til at Michauds hvirvelvindsmotor ikke skulle fungere, men m?ngden af energi er enorm. N?r den f?rst er i gang, kan det v?re sv?rt at stoppe den igen,? fort?ller Nilton Renno til The Toronto Star.

Nilton Renno er professor ved University of Michigan og har brugt sin karriere p? at studere tornadoer.

Unders?ger p?virkning fra sidevinde
I ?jeblikket er The University of Western Ontario i gang med at studere en model p? en meters h?jde af hvirvelvindsmotoren i deres vindtunnel laboratorium. De laver ogs? computersimulationer af p?virkningerne af sidevinde p? en 20 meter h?j model. Forskningen bliver st?ttet ?konomisk af Ontario Center of Excellences (OCE) Center for Energi.

Hvorn?r denne energiform bliver virkelighed er ikke til at sige p? nuv?rende tidspunkt. Men interessen for Louis Michauds id? er stor. I bestyrelsen for AVEtech Energy Corp sidder flere to forskere fra blandt andre University of Oxford, MIT og University of Cambridge

Solar Chimneys, Vortex, Energy Towers
Margotweb